Nyheder

Totale antal nyheder: 255

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

26/05-2004 Billeder fra kampen mod Østerbro Lacrosse

Så er der kommet billeder fra kampen mod Østerbro Lacrosse. Kvaliteten er lidt svingende, men der er mange gode imellem.

Se billederne her

22/05-2004 Lacrosse udstyr skal CE-mærkes

Nu er lacrosse blevet så stort i Europa at der er begyndt at give problemer med myndighederne. For at importere lacrosse udstyr til Europa skal det være CE mærket. Det er der endnu ikke noget udstyr der er....

læs mere her

14/05-2004 Lacrosse introduceret på Niverødgårdskolen

I denne uge blev lacrosse introduceret på Niverødgårdskolen i Nivå, hvor 30 9. klasseelever (drenge og piger) fik mulighed for at spille lacrosse for første gang. Dette initiativ er et mange tiltag, hvor Copenhagen Lacrosse aktivt deltager i udbredelsen af lacrosse i Danmark.

11/05-2004 Lacrosse stave forbudt!

EU Kommisionen har vedtaget en ny bekendtgørelse indeholdende en liste over genstande, man som passager ikke må medbringes ombord på et fly.

Lacrosse stave står på listen under punkt c "Any blunt instrument capable of causing injury"

Se den komplette liste her

10/05-2004 FB Metal sponsorerer bolde til Copenhagen Lacrosse

Det er en glæde at kunne meddele at FB Metal netop har
sponsoreret Copenhagen Lacrosse 60 nye bolde. En stor
tak til FB Metal for støtten.

08/05-2004 Mission Accomplished

Copenhagen Lacrosse og Copenhagen Royals (aka Østerbro Lacrosse) clashede for første gang nogenside idag. Fælledparken lagde græs til flere timers hårde kampe og høj intensitet, som resulterede i sejre til Copenhagen Lacrosse på 5-2, 5-1 og 5-4. Begge hold var tændte og underholdingen var også i top, hvilket fik flere forbipasserende københavnere til at stoppe op og følge kampene. Selv ordensmagten besluttede at bruge frokostpausen til at overvære dramaet på grønsværen! Tak til Royals for god kamp og nogle tiltrængte drikkevarer efterfølgende.

07/05-2004 Træning i Smørum fortsætter

Grunden den store succes i sidste uge, starter der nu ugentlig træning i Smørum. Træning vil foregå på Balsmosekolens baner hver mandag fra 18:00 - 20:00. Copenhagen Lacrosse vil assistere mht selve træningen og også udlåne mål og udstyr til brug i Smørum. Alle fra området er velkomne til at troppe op (vi mødes lidt i 18:00 udenfor hovedindgangen til Balsmoseskolen) og deltage i træningen.

04/05-2004 Succes i Smørum

Første officielle lacrossetræning udenfor Valby blev idag en realitet. 12 spillere troppede op til det der udvilklede sig til både en intens, energisk og sjov omgang lacrosse. Arbejdet fortsætter nu - hvor Copenhagen Lacrosse vil assistere med yderligere markedsføring af lacrosse i Smørum samt hjælpe til med opbygning af egentlige træninger og kampe. Med den interesse for lacrosse bare gennem "rekrutering" på en af byens tre skoler er der dannet grundlag for et solidt og godt hold i Smørum.

27/04-2004 Første træning i Smørum

På baggrund af et par succesfulde introduktioner af lacrosse på Balsmoseskolen i Smørum følger Copenhagen Lacrosse nu op med at afholde en egentlig træning for drenge/mænd over 13 år. Træningen kommer til at foregå mandag den 3/5 klokken 17:00 på Ledøje-Smørum Idrætsforenings baner (en forening med ca. 3500 medlemmer).

Bor du i området (f.eks. Ledøje, Smørum, Måløv eller Ballerup), så kom og prøv hvordan det er at spille lacrosse – det kunne jo måske endda være at der var en fremtidig landsholdsspiller gemt i dig. Inviter gerne
et par venner med og det eneste du selv skal medbringe er noget tøj du kan løbe rundt i udendørs (evt. et par fodboldstøvler), så sørger vi for resten.

Har du nogle spørgsmål så skriv til kg@copenhagenlacrosse.com eller ring på 29229894

20/04-2004 Så er sommertræningen godt i gang

Onsdag d. 14 og mandag d. 19 var de første dage på græs i år. Fremmødet har været rigtig flot, med op til 30 spillere, hvilket må være ny klubrekord. Det tegner virkelig godt så tidligt på sæsonen.