Nyheder

Totale antal nyheder: 255

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

19/04-2004 CPH LAX Spring Party #1

Lørdag den 24/4 afholdes CPH LAX Spring Party #1 på Southern Cross, Løngangsstræde 37, 2 min gang fra Rådhuspladsen. Dørene åbner klokken 20:00 og så vil der være fest hele aften og natten - der er åbent for alle, så inviter venner, kollegaer, studiekammerater med en tur i byen.

12/04-2004 CPH LAX vs. Sundbyberg video

CPH vs. Sundbyberg video, 5 min, 18 Mb

06/04-2004 Dansk Lacrosse i ILF nyhedsbrev - April 2004

I dette kvartals International Lacrosse Federation (ILF) Nyhedsbrev er der sat fokus på dansk lacrosse og i den forbindelse også på aktiviteterne i Copenhagen Lacrosse. Nyhedsbrevet kan findes på http://www.intlaxfed.org/newsletters/data/april-2004.pdf og indeholder tidligere omtalte artikler samt nyere input iform af korrespondance mellem DLF og ILF. Nyhedsbrevet er sendt ud til alle nationale forbund og Danmark har dermed igen fået skabt fokus omkring vores aktiviteter, planer og ideer.

06/03-2004 Copenhagen Lacrosse skifter web-server

Copenhagen Lacrosse skifter web-server i løbet af denne måned. Derfor kan der være problemer med websitet.

Vi skifter til en billigere udbyder hvilket betyder at vi får 5x mere plads for 1/4 af prisen.

04/03-2004 Så er der skiftet webserver!

Ja, så er der skiftet web-server. Alt hvad der er tilføjet inden for de sidste to uger i f.eks. shoppen skal tilføjes igen, da vi jo er rigtige mænd, og derfor ikke tager backup af databasen så tit :-)

Der er også lidt problemer med mailinglisten, som gerne skulle være rettet snarest. Problemet er fundet, der mangler bare svar på et spørgsmål fra vores udbyder ang. smtp server...



28/02-2004 Generalforsamling søndag den 29/2

Som meddelt for nogle uger siden via mailinglisten er der generalforsamling samt fejring af Copenhagen Lacrosse's 2 års fødselsdag søndag den 29/2 klokken 16:00 på Bar2k.

Trop op og deltag i denne både formelle men i lige så høj grad sociale begivenhed, hvor bl.a. strategien for Copenhagen Lacrosse's fremtid vil blive diskuteret og vi vil se lidt tilbage på "året der gik".

29/01-2004 Release party

Imorgen afholdes release party i forbindelse med udgivelsen af verdens første lacrosse CD single "Ode to the Game" - Sangen er på engelsk en hyldest til lacrosse generelt og planen er at den skal nå langt ud over Danmarks grænser. Kunstnerne bag har valgt at afholde release party på Copenhagen Lacrosse's stamsted Bar2k og det er altså imorgen fredag klokken 20:00, hvor sangen kan høres, købes og der vil selvfølgelig også være mulighed for at tale med kunsterne bag "Ode to the Game".

28/01-2004 CPH LAX Herrer starter nu træning 2 gange om ugen

For at kunne blive ordentlig klar til den nye lacrossesæson begynder Copenhagen Lacrosse's herrehold nu med at træne to gange ugentligt. Den ekstra træningsdag vil være mandag og vil foregå indendørs i Valby Hallen (Hal 3).

27/01-2004 Nyt design på copenhagenlacrosse.com

www.copenhagenlacrosse.com har fået nyt design. Finder du fejl og mangler så kontakt os venligst.

11/01-2004 RESULATATER FRA KIEL - SØNDAG (opdateret kl. 16:10)

13:30 Copenhagen vs. Bremen: 3-4
Øv, øv, øv! Endnu en gang overhales CPHLAX midt i kampen. Trods føring på 1-0 og 2-1 lykkedes det ikke at hive en sejr hjem i den tætte kamp. Golle scorede alle 3 mål. Nu skal der spilles om 7-8 pladsen mod Kiel eller Göttingen. Kampen bliver spillet ca. 15:30.

16:00 - Kiel - Copenhagen: 0-4
Endelig en sejr!!! Stærkt gået drenge! Kiel blev sænket i deres egen turnering og må se sig henvist til en nedværdiende 8 plads. Golle, Thomas, Jonatan og Janus H. stod for scoringerne, men mere imponerende var Bo's præstatoin i målet; Han tog alt! Holdet kæmpede bravt og ofrede sig foran målet ved at kaste sig ned i alle skud fra Kiel. Sådan skal det gøres!

Alt i alt var det en god turnering for CPHLAX, hvor en 7. plads klart skyldes uheld. CPH LAX var spillemæssigt med i alle kampene, ud over kampen mod Berlin, som var for stor en mundfuld. Derudover har de fire debutanter (næsten halvdelen af holdet) fået lært en masse, og der er ingen tvivl om at de fortsætter med lacrosse. CPH LAX er klart med og der er ingen tvivl om at der er sket store fremskridt det sidste år.