Nyheder

Totale antal nyheder: 255

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

10/01-2004 RESULATATER FRA KIEL - LØRDAG

15:53 - Münster vs. Copenhagen: 7-3
Første kamp i Kiel endte med et nederlag til Münster. Efter stillingen 2-2 begyndte CPHLAX forsvaret at vakle pga. kommunikationsproblemer. Münster fik lov til at komme til for mange afslutninger. Alt i alt var det, trods resultatet, en OK kamp. De 4 debutanter fik spillet deres første kamp, og de klart stærkere Münster fik ikke den overlegne sejr som de måske havde forventet. Münster sluttede som nummer 2 i sidste års turnering. Målscorere for CPHLAX: Dan, Janus Lund og Jonatan. Næste kamp spilles om ca. 1½ time

18:05 - Bielefeld vs. Copenhagen: 6-3
Anden kamp i turneringen var en rigtig gyser, som desværre endte med et nederlag til CPHLAX. CPHLAX kom godt fra start og var foran 2-0, men et par dumme udvisninger gav Bielefeld muligheden for comeback, hvilket de fik. Alle er dog ved godt mod. CPHLAX mål scoret af: Janus H., Dan og Golle. Gruppens sidste kamp er mod Kiel, som vi fik uafgjort mod sidste år. Kiel har tabt mod de samme hold som CPHLAX så det bliver en tæt kamp. Eneste minus er at Kiel har fire spillere fra Hamborg. Hvis CPHLAX vinder næste kamp skal de spille mod Hannover i dagens sidste kamp, men hvis de taber skal de spille to kampe i træk hvor den sidste sandsynligvis er mod BLAX; sidste års vinder.

19:15 - Copenhagen vs. Kiel: 3-3
Den sidste kamp i gruppen blev uafgjort til Kiel. Et kedeligt resultat da CPHLAX igen var foran 2-0 og 3-1. Kampen var samtidig et opgør om ikke at blive sidst i gruppen, og på baggrund af 1 mål dårligere i målscoren tabte CPHLAX deres gruppe hvilket betyder at CPHLAX allerede nu er gået på banen mod Berlin. Målscorere CPHLAX:
Jonatan 2 og Rookien Søren.

20:30 - Copenhagen vs. BLAX: 0-5
Et forventet nederlag til CPHLAX... Berlin er et af de bedste hold i tyskland, og forsvarende mestre. Trods resultatet er der fremgang i forhold til sidste år nederlaget blev på 7 mål. Kampen blev spillet meget hårdt da både BLAX og CPHLAX er kendt for at gå til den! Det blev til en masse blå mærker og to skader. Dan og Janus Lund er muligvis ikke klar til morgendagens kampe.

Trods dagens resultater er stemningen god. CPHLAX har været foran i 2 af deres 3 gruppekampe, og meget tæt på at vinde.
Turneringen er langt fra slut! I morgen skal der spilles to kampe. Først spilles der en kamp om hvilken placeringskamp CPHLAX skal spille i. Hvis CPHLAX vinder deres første kamp i morgen skal der spilles om en 5. plads. Hvis de taber skal der spilles om 7. pladsen. Den første kamp bliver enten mod Kiel eller Hannover (sikkert Kiel) kl. 12:30.


Sidste års resultater

09/01-2004 Rockx in the Box resultater her på siden fra i morgen!

I morgen starter Rockx in the Box 2004 og som bekendt er CPH LAX selvfølgelig med!

Der skal spilles omkring 6 kampe mod tyske hold i tidsrummet lørdag: 13-21 og søndag: 12-17, men den endelige turneringsplan er endnu ikke klar så vi ved ikke præcist hvornår CPH LAX skal spille deres kampe. Så snart turneringsplanen er klar finder du den her på siden.

Resultater fra alle CPH LAX's kampe vil komme på hjemmesiden straks efter hver kamp!!!

30/12-2003 Copenhagen Lacrosse får kamp til stregen i Kiel

Om små to uger tager Copenhagen Lacrosse til Europas store boxlacrosseturnering i Kiel. Deltagerholdene er netop blevet offentliggjort og for Copenhagen Lacrosse bliver det gensyn med rivaler, "hævn" fra sidste gang samt test mod Tysklands bedste lacrosseklub. Deltagerne er Berlin (sidste års mestre), Copenhagen Lacrosse, Grasshoppers Göttingen, Münster Mohawks, Hannover Dragons, Likkedeler Bremen, Bielefeld Hawks samt Lacrosse Club Kiel. Deltajeret turneringsplan kommer i løbet af kort tid.


26/12-2003 CPH LAX tager til Rockx in the Box turnering i Kiel

For første gang nogensinde skal et dansk lacrossehold deltage i samme turnering for 2. gang - det drejer sig om box-lacrosse turneringen i Kiel den 10-11 Januar, som regnes for en af Europas største og ældste boxlacrosseturneringer. Sidste år fik CPH LAX en flot 6. plads - noget som skal forvares og muligvis forbedres denne gang. Træning i julen foregår i Enghaven (se kalendar for detaljer)

23/11-2003 Lacrosse introduceres på tre skoler i denne uge

I løbet af denne uge vil der foregå introduktion af lacrosse på tre forskellige skoler (et gymnasium og 2 folkeskoler) i Københavnsområdet. Det primære formål er at øge kendskabet til sporten og selvfølgelig i forhåbning om at få flere til at begynde at dyrke sporten. 4 herrespillere i Copenhagen Lacrosse står for dette lille "road show".

27/10-2003 CPH-kvinder sejr over Hamburg

Lørdag d. 25. okt. 2003 spillede kvindeholdet i Copenhagen lacrosse deres første kamp (under eget navn).
Holdet var inviteret til Hamburg for at spille mod deres kvindehold.
Copenhagen lacrosse vandt super flot kampen 6-3, og er dermed ubesejrede:-)
Efter kampen blev sejren fejret med Copenhagen-maner til spillerfesten.

21/10-2003 CPH LAX spiller vinder artikelkonkurrence

Også udenfor banen har Copenhagen Lacrosse succes. Vindereren af Lacrosse Journal's store artikelkonkurrence blev Jesper Lind fra Copenhagen Lacrosse med artiklen "Once Upon a Time in Copenhagen". Artiklen kan læses på http://www.lacrossejournal.com/10200301.html

Lacrosse journal har 1000000 hits på deres side om måneden, så kendskabet til lacrosse i Danmark og især Copenhagen Lacrosse rundt i hele verdenen regnes med at vokse eksplosivt grundet denne profilering.

15/10-2003 Copenhagen Lacrosse i verdens største lacrosse blad

Verdens største lacrosse blad - Lacrosse Magazine - har i deres september/oktober nummer bragt en lang artikel om Copenhagen Lacrosse. Det drejer sig om den artikel som Matt Cone skrev efter hans og Stephanies besøg i København i sommers. Lacrosse Magazine bliver udgivet af US Lacrosse (det amerikanske lacrosseforbund) og sendes ud til samtlige 153,000 medlemmer - kanon omtale for Copenhagen Lacrosse. Artiklen kan læse her

01/10-2003 Stor weekend i vente for Copenhagen Lacrosse

Denne weekend bliver hektisk med lacrosseaktiviteter på både kvinde - såvel som herresiden. Flere kvindespillere fra Copenhagen Lacrosse drager til Stockholm, hvor de sammen med finske lacrossespillere vil danne fælles front mod "Sverige 1" og "Sverige 2" i årets Fall Ball turnering.
Hjemme i Valby Idrætspark holder herreholdet "camp" for både nye såvel som erfarne spillere - en camp som vil blive ledet af den yderst erfarne lacrossetræner Jonathan Chapin fra USA


30/09-2003 Spændende optakt til "DM-Finale"

Efter to indledende kampe står det nu lige 1-1 i kampe i Copenhagen Lacrosse's "miniliga", hvor herreafdelingen er delt op på to hold, der kæmper mod hinanden i bedst af 3 kampe. Gårsdagens kamp bød på langt flere mål end den første kamp og også større intensitet og det var klart at begge hold gik efter sejren. Sidste og afgørende kamp spilles mandag den 6 oktober klokken 20:00 på oplyst bane i Valby Idrætspark - gratis adgang til en forhåbentlig spændende og yderst intens kamp.