Nyheder

Totale antal nyheder: 255

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

07/11-2002 Avisartikler

I forbindelse med kampen mod Sverige bragte Valby Bladet denne artikel d. 31/10-2002

Som optakt til kampen mod Sverige skrev Politiken også en artikel. Artiklen blev bragt d. 25/10-2002.

30/10-2002 Nederlag til Copenhagen Lacrosse i første hjemmekamp

En god halvleg var ikke nok for Copenhagen Lacrosse til at slå et stærkt hold af svenske spillere fra Sundbyberg og Göteborg Seadrakes, og københavnerne måtte i deres første hjemmebanekamp se sig besejret 20-3.

Kampen, der blev spillet i Club Danmark Hallen, lignede på forhånd en ulige match, da svenskerne kom med mange års mere lacrosseerfaring end spillerne i Copenhagen Lacrosse. Alligevel lykkedes det Copenhagen Lacrosse med god fight, tætte markeringer og stærkt angrebsspil at følge godt med svenskerne i de to første quarters og ved halvleg var stillingen 5-3 til svenskerne.

Herefter sad de svenske gæster på alt spillet. Copenhagen Lacrosse virkede en smule trætte, måske fordi de danske spillere aldrig tidligere havde spillet en hel kamp, og der blev slækket på markeringerne. Det straffede svenskerne effektivt og i et sandt målorgie blev Copenhagen Lacrosse nedspillet i de to sidste quarters med 15-0.

På trods af nederlaget var det en meget lærerig oplevelse for Copenhagen Lacrosse, der gav en klar indikation af, hvad der skal trænes for at holdet kan blive endnu bedre – og måske en dag spille lige op med svenskerne i anden halvleg.

Kampen i Club Danmark Hallen var den første lacrossekamp på dansk jord, og det havde lokket en del tilskuere til. Over 80 glade tilskuere og ikke mindst en stærkt spillende tuba med klar sympati for danskerne sørgede for at holde stemningen oppe, også i de svære tider for Copenhagen Lacrosse – tak for det!


Du kan se billeder fra kampen her

25/10-2002 Artikel om Copenhagen Lacrosse i Politiken

Under overskriften "Med fiskenet og gummibold" bringer Politiken i dag en mindre artikel om Copenhagen Lacrosse og vores arrangement i Club Danmark Hallen. I artiklen forklares lidt om spillet lacrosse, og vores formand Golle citeres for at vores overordnede mål er at etablere en egentlig lacrosseliga. Artiklen fortæller også lidt om, hvornår vores klub er etableret, hvor mange medlemmer vi har, og at der både er et dame- og et herrehold. Afslutningsvis opfordres læseren til at komme ud i Valby lørdag eller at kigge på vores hjemmeside, hvis man vil vide mere om lacrosse og Copenhagen Lacrosse. Alt ialt en fin introduktion af lacrosse og Cph. Lax med en lidt humoristisk vinkel....

Artiklen kan læses i Sporten - 2. sektion s. 13 nede i venstre hjørne.

Der er sendt en pressemeddelese til en lang række medier omkring vores arrangement i morgen lørdag. Du kan læse den her.


16/10-2002 Fall Ball beretning/billeder

Læs beretningen og se billederne fra Fall Ball turneringen her

15/10-2002 Første lacrosse turnering i Danmark

I weekenden d. 26-27/10 vil den første danske lacrosse turnering finde sted. To svenske hold vil deltage. Kurt Lunkenheimer vil stå for fælles træning og virke som dommer uinder kampene.

02/10-2002 Ny træner for herrerne

Copenhagen Lacrosse herrer har fået ny træner. Kurt Lunkenheimer (bl.a. 3-dobbelt amerikansk mester, med på all american og træner for Princeton) er i Danmark til december og vil i perioden fungerer som træner. Dette er en fantastisk mulighed for os, og vil uden tvivl øge vores muligheder ved internationale stævner!

16/09-2002 Fall Ball

Fall Ball er overstået, og det må siges at det var en succes trods 5 nederlag. Du kan finde resultater, statestik og billeder her på siden.

01/09-2002 Womens Lacrosse

Pigerne har haft deres første træning. Du kan se fotos her på siden

08/07-2002 Valby Bladet på besøg

Valby Bladet var på besøg i CPH Lax Camp #01 og det resulterede i en artikel, som kommer enten i denne eller næste uge. Vi venter spændt på resultatet.

08/06-2002 CPH LAX Camp#1

I dag finder Copenhagen Lacrosses første træningslejer sted. Træningin vil blive overvåget af Jeff Nicholls (Canadier bosiddende i Odense med mange års erfaring indenfor box-lacrosse. Jeff vil primært komme til at stå for øvelser og instruktion i håndtering af stav samt kaste-, gribe- og skudtræning), Ryan Pirnat (Amerikaner der i øjeblikket studerer i på Aarhus Universitet. Ryan har spillet lacrosse i 14 år, blandt andet på Butler University og for Team Chicago primær t som forsvarer men også ind imellem som midtbanespiller. Ryan vil primært komme til at stå for øvelser og instruktion i forsvars- og midtbaneteknik), Kristian Schweitzer (Amerikaner, der er i Danmark i forbindelse med et summer-internship hos Arla Foods i Nordjylland. Kristian har spillet lacrosse i 10 år og er til dagligt målmand på Franklin & Marshall College i USA. Kristian vil primært komme til at stå for øvelser og instruktion indenfor målmandsområdet) og Peter Mundy (President of the European Lacrosse Federation).